onsdag den 8. maj 2013

Vestager takker indirekte ca. 30.000 der har mistet dagpengene!

Her til morgen vågnede jeg til Margrethe Vestagers udtalelse på TV2 News, hvor hun sagde at det blandt andet er dagpengereformen der gør at vi kan investere i mere uddannelse, vækst i virksomhederne og meget andet godt som er regeringens grundlag og politik.

Sagt med andre ord: Vestager ofrer gerne 30.000 mennesker og deres familier for at gennemføre skattelettelser og lempelser for virksomhederne. Det har godt nok ikke givet nogen job endnu, men så kan vi jo uddanne os i stedet for.

For eksempel den højtuddannede akademiker der i går i nyhederne frygtede for august, hvor han ikke længere kan modtage særlig uddannelses ydelse. Det viser jo bare tydeligt at det ikke hjælper med uddannelse alene, når der bare ikke ER nogle job! Min uddannelses ydelse smutter i Juli!

Det er jo dejligt at Vestager er villig til at ofre så mange tidligere dagpengemodtagere og bruge vores penge til noget HUN mener er mere vigtigt. Og dejligt at hun giver mig mulighed for på denne måde at bidrage, ved at gå fra hus og hjem. Så ved jeg jo at det NYTTER noget og så betyder det ikke så meget med alle de inkasso breve!!!
Men jeg ville nu ønske hun lige havde spurgt os/mig først.

Undskyld sarkasmen... men jeg er rasende og tænker derfor nok lidt for meget på mig selv, i stedet for at tænke på Danmarks fremtid, EU og den globale situation. Jeg burde slappe af med en cafe latte i stedet... men jeg har ikke råd!!! Godt Margrethe kan klare det for mig! TAK!

Det er virkeligheden i Akut Danmark...Sådan ER det jo...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar