I følge den pressemeddelelse der er kommet fra Finansministeriet, betyder den nye aftale om særlig arbejdsmarkedsydelse, at man kun kan få udbetalt hvis man er med i en A-kasse!
Der står oven i købet at det kræver at man er medlem eller genindtræder som medlem.
Det må vel betyde at regeringen og enhedslisten godt ved at nogle af dem der nu er på særlig uddannelsesydelse, som jeg, har meldt sig ud af A-kassen, fordi der bare ikke er 550.- kr. om måneden til det, når man får udbetalt 6.999.- kr.
Det stod ikke i loven om særlig uddannelsesydelse! Men hvis man kommer ud over den periode hvor man er på uddannelsesydelse (fra 1. januar 2014), skal man altså modtage det samme beløb... men så betale 550 kr. til A-kassen!
DET fatter jeg ikke en brik af! Du kan ikke bruge A-kassen til noget før du igen får arbejde. Oven i købet står der i pressemeddelelsen at A-kassen skal indkalde til samtaler! Så efter at ha' meldt mig ud, og ikke være medlem i et år (hvis altså ikke jeg får arbejde inden... det håber jeg), skal jeg altså melde mig ind i A-kassen igen for at få arbejdsmarkedsydelse, og komme til kontrol samtale, både i jobcentret og i A-kassen. Det er spild af mine penge (6.999) og det er spild af A-kassens penge, da de bare skal gøre det samme som jobcentret.
Hvad tænker de på inde på Borgen!!!!????
DET er virkeligheden i Akut Danmark...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar