søndag den 17. februar 2013

Akut mangel på begreberne!

Jeg er bange for at mange danskere slår alle over een kam!

Der tales om:

Langtidsledige
Akutledige
Dagpengetruede
Kontanthjælpsmodtagere
Dem på overførselsindkomster
Særlig uddannelsesydelse
Akutpakke ledige
Dagpengemodtagere

For udenforstående, der ikke selv er i situationen, tror jeg at mange ikke kan kende forskel. I Nyhederne blandes det ofte sammen, hvis man blot skimter overskrifter.

Og med politikkernes fokus i øjeblikket på kontanthjælps området, er jeg bange for at de fleste danskere tror, at det er alle ovenstående der er i samme båd.

Vi koncentrerer os om de (trods alt få) der er svagest. Og selvfølgelig skal vi tænke på dem også. Men lige nu er der et meget stort antal danskere der IKKE er svage, IKKE mangler en uddannelse, men bare ikke kan få et job, fordi der ganske enkelt ikke er job nok!

Hvis vi koncentrerede os om at få denne store gruppe i arbejde, ville der være meget større beløb og råderum, ressourcer og midler, til at hjælpe de svage, der grundet personlige problemer ikke er lige så arbejdsparate.

Så kære politikkere: Brug kræfterne på at skabe arbejdspladser, så ville Jeres behov for at skære alle andre steder være meget mindre og der ville være råd til velfærden!

DET er virkelighedens akutdanmark!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar