onsdag den 13. februar 2013

Målet er nået! 12.700 Akutjob slået op! JUBIII!!!

Dejlig nyhed!

Regeringen er lykkedes! Som Bjarne Corydon lovede er den fulde og hele løsning nu slået igennem!
Allerede nu i februar er målet for første halvår 2013 nået. Regeringen lovede 12.500 akutjob og de har indfriet deres løfte.

Jeg græder af glæde!

Desværre har jeg ikke fået et af de meget eftertragtede akutjob, selv om de er målrettet direkte til mig. Jeg forstår heller ikke lige hvorfor mere end 5.000 er røget ud af dagpengesystemet i januar, det må jo være fordi det er 5.000 dovne langtidsledige som ikke gider, får når der har været 12.700 job til akutledige, kan der jo ikke være nogen der ryger ud! Vel?

Eller er det fordi akutjob bare er blevet en tom betegnelse som kommune og stat er blevet pålagt at sætte på alle job de slår op?

Jeg har søgt 4 akutjob. Ikke fordi jeg ikke ville søge flere, men fordi at mange af dem krævede lange videregående uddannelser, som for eksempel jordmoder, læge eller anden universitetsuddannelse.

Jeg har bare 30 års erhvervserfaring inden for ledelse... det er jo intet i forhold til 5 år på universitetet.

Akutjob undersøgelse set på TV2News:
19% af akutjob kræver længere videregående uddannelse
70% kræver en mellemlang videregående uddannelse
11% henvender sig til ufaglærte eller erhvervsfaglærte (håndværk/butik/stillads/vinduespudser)

Hmmm... måske er det alligevel ikke glædestårer, men mere fortvivlelse over vore politikkeres formåen.

Jeg græder fordi... vi har selv valgt dem! SUK!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar