Dette er en historie fra virkeligheden i min kommune:
Kommunen har i november/december et job i Jobcenteret som personlig jobformidler der bliver oprettet i forbindelse med akutpakken.
Stillingen liver slået op som et akutjob.
Der er 4 ansøgere til samtale, der alle (i hvert tilfælde som jeg forstår det) er kvalificerede. Hvorfor ellers kalde dem til samtale?
Efter samtaler vælger Jobcenteret en ansøger til stillingen fra en anden kommune, med den begrundelse at vedkommende efter ansættelsesudvalgets mening er den der er bedst kvalificeret. Og kommunen har selvfølgelig pligt til at skattekronerne bliver brugt til at ansætte de bedste folk. (Det har jeg fået på skrift fra Borgmesteren og kommunaldirektøren, da jeg skrev til dem)
Hmmm... det lyder jo meget fornuftigt. Bortset fra:
De skattekroner Jobcenteret nu bruger på denne stilling går til en nabo kommune, hvor den ansatte jo bor og betaler skat. Pengene går altså ud af kommunen. På jobstatistikken har nabo kommunen nu en mindre der er på vej ud af dagpengene.
Mindst en af de andre kvalificerede (mig) kommer fra kommunen og er under Akutpakken, altså i fare for at miste dagpengene inden for ½ år. Hvis kommunen havde valgt en der boede i kommunen, ville vedkommende altså betale skat til sin kommune i stedet for at være en udgift fremover.
Så hvad er kriteriet i dette tilfælde for at være bedst kvalificeret? Burde bopælen i kommunen ikke tælle med og tælle højt? Burde det ikke være logik for kommunen, hvis ellers de faglige kundskaber er OK, at ansætte folk fra egen kommune? Ville det ikke være logisk at kommunen først og fremmest sørger for sine egne borgere, når der samtidig er god økonomi i det?
Ikke underligt hvis Danmark har finanskrise, når en kommune ikke engang kan se logikken og økonomien.
Som prikken over I'et skal denne ansøger nu have hjælp af den personlige jobvejleder der fik jobbe som den bedst kvalificerede. Og jeg skal hilse og sige at man ikke er imponeret over den "bedst kvalificeredes" indsats.
Det er virkeligheden... dybt godnat!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar