søndag den 20. januar 2013

Er uddannet! Træt af at fremstå som DUM!

Her er et indlæg som jeg skriver på opfordring:

"Jeg er TRÆT af at fremstå i medierne som ufaglært, dårligt uddannet og dumt analfabet. Der er bare ikke job nok, men det fremgår hele tiden at det skyldes manglende uddannelse, og hvis bare folk de efteruddanner sig til arbejdsmarkedet, så får de nok også job.

Jeg kommer fra en lederstilling med personaleledelse for mere end 15 personer, ansvarlig for den daglige drift, med en regnskabsuddannelse og flere års erfaring.

Jeg er villig til at flytte, bare der er et arbejde, jeg kører gerne langt, bare der er et arbejde, jeg tager gerne et hvilket som helst job, uanset status, bare der er et arbejde. Men der er bare ikke nogen arbejdsgiver der tror på at man er villig til at køre langt, selv om man klart udtrykker det i ansøgningen!"

Imens kan vi hele tiden i medierne hører fra de ansvarlige politikere at det er uddannelse, uddannelse, uddannelse. Men uddannelse skaber ikke job, det gør dig bare mere kvalificeret og dermed har arbejdsgiverne endnu sværere ved at tro du vil have et "almindeligt" lavlønsjob... når nu du har en god uddannelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar